Brøndbys inkarnerede fans er utilfredse med mandagskampene i 3F Superligaen, hvorfor Sydsiden boykotter stemningen i det første kvarter af mandagens kamp mod Silkeborg.
Boykottet skal ses som en opbakning til Silkeborgs fans, der har valgt at droppe turen til Brøndby mandag aften i protest mod mandagskampe på tværs af landet.
I løbet af kampens indledning har der derfor været bumstille på Sydsiden, hvor flere kritiske bannere ligeledes har været fremvist.
'Fodbold skal ses på stadion - fuck hverdagskampe', lyder det blandt andet på et banner, mens de blågule fans også henvender sig direkte til Divisionsforeningen.
Artiklen fortsætter efter billedet

'Fem mandagskampe i træk mellem sjællandske og jyske hold. Divisionsforeningen: Hvornår begynder I at prioritere udebanefans?'
Sydsiden henviste tidligere på dagen til, at mandagskampene i spillerunde fire, fem, seks, syv og otte alle er mellem et sjællandsk og et jysk hold.

FCK-kollaps og VAR-koks
Hattrick | Afsnit 4Vi starter dagens Hattrick med FC Københavns kæmpe 0-4-kollaps på udebane mod Viborg. Opgøret skrev historie, men kan måske også have været med til at ødelægge en illusion.
Læs mere
Silkeborg IF
Brøndby IF
3F Superliga


























