2026-01-22 10:35:47

Brøndby henter Emmanuel Dennis

Brøndby IF meddeler torsdag på sin hjemmeside, at man har udstyret Emmanuel Dennis med en kontrakt frem til sommeren 2028.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BIF

2 - 0

SEA

Tidligere på måneden oplyste Brøndby, at Emmanuel Dennis trænede med i klubben, og nigerianeren har tilsyneladende imponeret. 

Torsdag meddeler Brøndby nemlig, at man henter den tidligere Forest-spiller på en aftale frem til sommeren 2028.

- Emmanuel har den seneste uges tid vist os med al ønskelig tydelighed, at han besidder nogle kompetencer, som kan give os flere muligheder offensivt, og som man ikke nødvendigvis ser hver dag i Superligaen. 

- Han har fart og gennembrudsstyrke, og han har vist, at han er en trussel foran målet. Samtidig kommer han med værdifuld erfaring fra et højt internationalt niveau, siger Benjamin Schmedes. 

Fodbolddirektøren fortæller desuden, hvor meget Emmanuel Dennis ønskede at blive en del af Vestegnsklubben.

- Lige så vigtigt er det, at Emmanuel har givet tydeligt udtryk for, at det er i Brøndby, han nu vil være, samtidig med han har vist, at han er klar til at investere den indsats, det kræver at lykkes her. 

- Alt det lagt sammen gør, at vi får en rigtig spændende spiller ind, fortæller Schmedes til klubbens hjemmeside.

Brøndby IF skal nu vente på, at opholds- og arbejdstilladelsen falder på plads. Processen kan strække sig ind i februar måned, lyder meldingen.

Emmanuel Dennis var i den seneste sæson lejet ud fra Nottingham Forest til Blackburn i Championship, hvor det blev til syv optrædener på tværs af alle turneringer. 

Desuden har angriberen også været forbi blandt andre Watford, hvor han i 2021/22-sæsonen nødt stor succes med 10 scoringer i Premier League. 

Han står noteret for otte optrædener og en enkel fuldtræffer på det nigerianske landshold.

Du kan her blive klogere på Dennis og hans fortid med Steve Cooper.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BIF

2 - 0

SEA

Annonce

35 kommentarer

Se kommentarer
Annonce