Brøndby har brugt vinterpausen på at opruste på sikkerheden.
Administrerende direktør Ole Palmå fortæller, at man har brugt adskillige millioner kroner på forskellige tiltag, som skal gøre det mere trygt at komme på Brøndby Stadion.
- Som vi sagde tilbage i efteråret, efter de episoder vi oplevede, så accepterer vi ikke adfærd, der skaber utryghed. Hvis du skaber utryghed, så har du ikke noget at gøre på Brøndby Stadion. Vi nedsatte en arbejdsgruppe tilbage i efteråret, som igennem vinterpausen har arbejdet på at se, hvordan vi kan forstærke sikkerheden markant.
- Det arbejde har resulteret i, at vi nu investerer for adskillige millioner i bl.a. nye adgangsporte, forbedret billetkontrol og visitationszoner, samt opgradering af vores kameraovervågning med ansigtsgenkendelse, som vi indførte tilbage i 2019. Arbejdet på stadion er påbegyndt, og noget vil være klar relativt hurtigt, mens arbejdet i indgangene vil tage noget længere tid.
- Teknologien gør, at vi ikke alene kan genkende ansigter i realtid, men også dokumentere deres handlinger, så vi har et solidt grundlag for at straffe dem og ikke mindst videregive vores materiale til politiet for videre efterforskning, så de kan retsforfølge dem. Vi ønsker, at dem som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, tildeles lange karantæner, så de ikke får adgang til stadion, siger Palmå til Brøndbys hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Foruden opgraderet videoovervågning og strammere adgangsforhold bliver infrastrukturen inde på stadion også forbedret med forstærkede hegn og nye porte mellem de forskellige tribuner, oplyser Brøndby.
Sikkerhedstiltagene bliver implementeret i første kvartal af 2025, og Ole Palmå slår fast, at dette ikke står alene.
Brøndby IF har indledt en principel retssag mod to personer, der brugte ulovligt fyrværkeri under en tidligere kamp, hvor klubben efterfølgende blev straffet med en bøde af disciplinærudvalget.
Derfor er klubben nu gået rettens vej for at få rettens vurdering af, om regningen kan sendes videre til de skyldige.
- Hvorfor skal klubben betale for andres ulovligheder? Det her er en vigtig sag for os. Hvis du bryder reglerne og skader Brøndby IF, så skal du også stå til ansvar. Brøndby IF er en klub, hvor vi passer på hinanden. Vi kommer aldrig til at lade de få ødelægge det for de mange. Derfor tager vi de her skridt nu, siger Brøndby-bossen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga
























