3F Superliga -Brøndby knækkede Viborg til sidst og strøg til tops
Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
2023-10-08 17:55:42
Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

Brøndby knækkede Viborg til sidst og strøg til tops

Viborg gjorde det svært for Brøndby i store perioder, men de blå-gule trak det længste strå og vandt 1-0. Dermed er Brøndby på førstepladsen inden FCK’s kamp.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Brøndby Stadion
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 11. runde

FT

BIF

1 - 0

VFF

73'
10
Mathias Kvistgaarden
Mål

Brøndby har været godt kørende, mens Viborg har haltet noget i den seneste periode, men det var på ingen måde til at se i første halvleg.

Noget overraskende var det gæsterne fra Viborg, der tog taktstokken på Brøndby Stadion, hvor de blå-gule lavede alt for mange fejl.

Det betød, at der sjældent for alvor kom et godt flow i kampen, og det virkede til at passe Viborg ganske fint.

VFF fik bedst gang i spillet med bolden og havde optræk til flere farlige situationer, men Brøndbys defensiv fik oftest afværget, inden det blev til helt åbne chancer.

Sådan én fik Brøndby-stopperen Frederik Alves til gengæld efter en lille halv time, hvor midtbaneprofilerne Nicolai Vallys og Daniel Wass fandt hinanden, men Alves misbrugte den store mulighed fra kort afstand.

Den manglende rytme og de mange fejl skabte tydeligvis frustrationer på Brøndby Stadion, og der var lidt spredte buhråb, da der blev fløjtet til pause.

Brøndby fandt melodien til sidst
Brøndby kom mere på bolden fra anden halvlegs start, men fejlene klæbede sig stadig til hjemmeholdet, som fortsat kæmpede med at få det til at hænge sammen.

Pladsen var der dog til Brøndby, hvilket der kom et eksempel på i det 65. minut, hvor Nicolai Vallys slap igennem, men ganske symptomatisk misforstod Vallys og Mathias Kvistgaarden hinanden, så det løb ud i sandet.

Rigtig tæt på kom Brøndby et par minutter senere, hvor indskiftede Kevin Mensah slog et fint indlæg.

Det kom Ohi Omoijuanfo først på, men nordmandens hovedstød ramte overliggeren og gik ud af spil.

17 minutter før tid kom forløsningen dog for Brøndby, som erobrede bolden højt på banen. Wass drev bolden frem og fandt en helt fri Kvistgaarden, som med en fiks afslutning passerede Lucas Lund.

Herefter var det pludselig Viborg, der lavede nogle store fejl i defensiven, men Brøndby fik det ikke straffet.

Mod slutningen af kampen forsøgte VFF at lægge et tryk og fik et farligt frispark, som indskiftede Nigel Thomas dog overplacerede.

En anden Viborg-indskifter i form af Alassana Jatta manglede kort efter det sidste for at heade balance i regnskabet på en god hovedstødsmulighed.

Det lykkedes aldrig Viborg at svare igen, så Brøndby kan glæde sig over tre vigtige point, selv om præstationen ikke var overbevisende.

Brøndby har nu 24 point for 11 kampe, men kan søndag aften miste førstepladsen, hvis rivalerne fra FC København slår AGF.

Viborg har 12 point og er øjeblikkeligt nummer otte.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 11. runde

FT

BIF

1 - 0

VFF

73'
10
Mathias Kvistgaarden
Mål
Annonce

53 kommentarer

Se kommentarer
Annonce