2024-03-11 12:11:00

Brøndby-nyindkøb fik debut: Klar til 90 minutter

Jordi Vanlerberghe fik søndag debut for Brøndby i klubbens 2-1-sejr mod Viborg. Nu jagter belgieren mere. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Viborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 21. runde

FT

VFF

1 - 2

BIF

34'
01
Mathias Kvistgaarden
Mål
90'
11
Anosike Ementa
Mål
90'
12
Ohi Omoijuanfo
Mål

Brøndbys nyindkøb Jordi Vanlerberghe var egentlig blevet meldt ude af grundspillet med en fibersprængning i baglåret.

Men i løbet af ugen overraskede Brøndbys cheftræner, Jesper Sørensen, og fortalte til Bold, at den belgiske stopper kunne få Superliga-debut i kampen mod Viborg. 

Og det fik han.

I pausen af søndagens sene opgør mellem Viborg og Brøndby, der sluttede med en 2-1-sejr til Brøndby, valgte Jesper Sørensen at rokere rundt i sit forsvar. Højresiden ved Sebastian Sebulonsen havde haft det svært. 

Det kostede for Sebulonsen, der blev pillet ud, mens Sean Klaiber rykkede ud på højrebacken, og dermed gav plads i midterforsvaret til Jordi Vanlerberghe. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Brøndby-nyindkøb fik debut: Klar til 90 minutter
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Jesper Sørensen fortalte forleden, at han havde planer om at bringe mig i spil, så han bad mig om at være klar, men jeg fik længere tid, end jeg forventede.

- Alt føltes godt derinde, og jeg mærkede ingen problemer. Det er længe siden, jeg har spillet sidst, så der er lidt med fysikken, men jeg er klar til at spille 90 minutter, og det vil komme naturligt. 

- Jeg er tilfreds med min debut - og især de tre point, fortalte Jordi Vanlerberghe til Bold og den skrevne presse efter kampen. 

Brøndby var oppe med 1-0, da belgieren kom på banen. Men det var ikke særlig fortjent, da Viborg havde været bedst. Ændringen med Jordi Vanlerberghe betød dog, at Brøndby fik mere spilovertag. 

Alligevel var det Viborg, der i dommerens tillægstid fik udlignet, og debuten så ud til at blive en fuser. Lige ind til holdkammeraten Ohi Omoijuanfo med sin 2-1-scoring dybt inde i tillægstiden fik udebaneafsnittet til at eksplodere. 

- Det var fantastisk, og jeg ser bare frem til at få endnu flere sejre med dem. 

Med de tre point sikret, indtager Brøndby og Vanlerberghe førstepladsen i 3F Superligaen med 44 point. 

FC Midtjylland kan dog sende Vestegnsklubben ned på andenpladsen, hvis de vinder udebanekampen mod Randers, der spilles mandag. 

Det var i vinterens transfervindue, at Brøndby hentede Vanlerberghe i Merchelen. Ifølge Bolds oplysninger kostede han omkring 4,5 millioner kroner. 

27-årige Jordi Vanlerberghe har kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2027.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 21. runde

FT

VFF

1 - 2

BIF

34'
01
Mathias Kvistgaarden
Mål
90'
11
Anosike Ementa
Mål
90'
12
Ohi Omoijuanfo
Mål
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce