Brøndby genstarter Superligaen søndag, hvor et brag mod FC Midtjylland på Brøndby Stadion venter.
Jesper Sørensens tropper er ved at være klar til opgøret, men det bliver med stor sandsynlighed uden Mathias Kvistgaarden, som ikke har været på kampbanen i vinterens opstart.
Det fortæller Brøndby-træner Jesper Sørensen til Bold og resten af den fremmødte presse ved Brøndbys træning.
- Han har været ude i noget tid, og vi kæmper med at få ham helt klar til på søndag, og vi må se, om vi når det.
Han har ikke spillet i testkampene. Så det tyder vel ikke på, at han starter inde på søndag?
- Nej, det gør det selvfølgelig ikke. Det er klart.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er også første kamp, og vi har mange. Der er 15 kampe, så det er ikke noget med, at vi skal til at løbe stor risiko, men han kan selvfølgelig komme ind at spille en rolle.
Yuito Suzuki virker som en oplagt afløser for Kvistgaarden, og Jesper Sørensen er godt tilfreds med japanerens udvikling.
- Det er altid godt at se, at Yuito begynder at bevæge sig derhen, hvor vi troede, han kunne gøre i løbet af sådan en opstart her.
- Det har vi haft en forventning om, at han kunne. Men vi er jo ikke gået i gang endnu, så vi skal ud at vise det på banen, understreger Brøndby-træneren.
Kampen spilles søndag aften klokken 18.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga































