2024-07-09 06:00:00

Brøndby skal sparke døren ind til Europa

- Vi ved, vi skal slå seedede hold ud for at nå gruppespillet, siger Jesper Sørensen, der tror Brøndby kan gå hele vejen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

SPP

2 - 5

BIF

Selvforståelsen i Brøndby handler om europæiske gruppespil.

Det er nu spillerne skal bevise, at snakken om Europa også har gang på jord for klubben.

Efter mesterskabet i 2021 var et europæisk gruppespil ’gratis’. For Brøndby var sikre på at lande i Europa League-gruppespillet, efter de tabte til Red Bull Salzburg i play-off runden til Champions League.

- Vi har en stor ambition nu om at sparke døren ind til Europa. Det er blandt andet også derfor vi har stærk modstand på vores træningslejr i Østrig, forklarer Jesper Sørensen.

Søndag rejste Brøndby til Østrig på et ugelangt træningsophold med modstandere som Sparta Prag, Royal Antwerpen og Dynamo Kyiv.

Artiklen fortsætter efter billedet

Brøndby IF -Brøndby skal sparke døren ind til Europa
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Vi skal stå skarpest muligt fra starten af sæsonen. Derfor har vi også valgt at møde internationale modstandere af en vis kvalitet, siger Jesper Sørensen.

Brøndby træder ind i anden kvalifikationsrunde til Conference League, hvor de er seedet og skal møde taberen af opgøret mellem Wisla Krakow og Llapi fra Kosovo.

Skal gennem tre runder
Brøndbys europæiske eventyr starter 25. juli med returkamp 1. august.

Siden venter tredje kvalifikationsrunde, hvis de løser den opgaven. Her spilles kampene 8. og 15. august, hvor Brøndby ikke vil være seedet.

Det vil de heller ikke være i playoff-runden, som afvikles 22. og 29. august.

- Når du er useedet, skal du slå seedede hold ud, hvis du på et tidspunkt ønsker at opnå en seedning. Sådan er det i alle sportsgrene. Men det er klart, at der er en kæmpe forskel på, hvem du trækker.

- Vores ambition skal være at kvalificere os til et gruppespil, pointerer Jesper Sørensen.

Brøndby kan i playoff-runden i værste fald løbe ind i Chelsea, Gent, Fiorentina, Betis, Heidenheim og Legia Warszawa, som er blandt mulighederne.

- Hvis vi kommer hele vejen, vil der være seks kampe i Conference League. Det kræver en god og bred trup med kvalitet til at løse opgaven med både de internationale kampe og Superligaen sideløbende, pointerer Jesper Sørensen.

Når Brøndby målet, får fodbolddirektør Carsten V. Jensen travlt fra 29. august til vinduet lukker 2. september, hvis der skal tilføres forstærkninger.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

SPP

2 - 5

BIF

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce