A-Liga -Brøndby skuffede foran 5000 fans: Ikke godt nok
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
2026-08-30 08:00:00
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Brøndby skuffede foran 5000 fans: Ikke godt nok

Brøndbys fans leverede et flot fremmøde i det historiske derby mod FC København, men de blågule nede på banen kunne ikke levere samme præstation, og det er man i Brøndby skuffet over.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Brøndby Stadion
Artiklen fortsætter efter indholdet

Kvindeliga - 5. runde

FT

BIF

1 - 3

FCK

22'
10
Tilde Lindwall
Mål
36'
11
Lucy Roberts
Mål
56'
12
Anisa Saini
Mål
78'
13
Anisa Saini
Mål

Der var stor interesse omkring det historiske opgør, da Brøndby IF og FC København for første gang stod over for hinanden i et derby hos kvinderne.

Hele 5.401 tilskuere havde taget turen til Brøndby Stadion, og langt størstedelen var iført blågult.

Fra tribunerne blev Brøndby-spillerne støttet gennem hele kampen, men på banen blev det FC København, der kunne glæde sig til sidst over en sejr på 3-1.

Brøndbys Julie Madsen var da også slemt skuffet over, at man ikke kunne leve op til forventningerne fra de mange fremmødte fans på Brøndby Stadion.

- Der var mega stor opbakning, og man kunne mærke dem hele vejen igennem. Det er vi virkelig vildt glade for, og det skal de have en stor tak for. Det var bare ikke nok i dag til at lede os på den rigtige vej.

For Madsen havde det været tydeligt allerede i optakten, at der var noget ekstra på spil.

Den store interesse omkring det første kvindederby havde gjort kampen til noget særligt, og Brøndby-spillerne havde derfor også et ønske om at levere for de mange fans på lægterne.

- Jeg havde et interview inden kampen, hvor jeg sagde, at i dag skulle vi spille for mere end bare os selv. Vi skulle spille for alle de fans, der var kommet ud, og det synes jeg ikke, vi formåede at gøre.

- Det var bare ikke godt nok, siger Julie Madsen til Bold.

233693
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brøndby-profilen håber dog, at den store opbakning ikke bliver en engangsforestilling, da det var en fed oplevelse at spille et derby i sådan en kulisse.

- Det var fedt at mærke. Jeg havde måske regnet med, at FCK ville møde op med endnu flere fans. Jeg husker, at vi på udebane mod FC Nordsjælland engang havde 400-500 fans med.

- Men man kunne godt høre dem, og man kunne bestemt også høre de mange blågule fans. Det var megafedt, så jeg håber på, at der kommer mange flere kampe som denne.

Også cheftræner Bengt Sæternes var imponeret over opbakningen, men han var langt fra tilfreds med det, hans hold leverede på banen.

- Det var en kæmpeflot ramme om kampen. Der var masser af tilskuere, som altid støtter Brøndby. Men så formåede vi ikke at være gode i dag, ganske enkelt.

- Vi var for dårlige. Vi må se på, hvorfor vi ikke var bedre, lyder dommen fra Brøndbys cheftræner.

261885
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I kan læse mere om Bengt Sæternes' tanker om nederlaget, og hvorfor Brøndby endte med at tabe det historiske derby herunder.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Kvindeliga - 5. runde

FT

BIF

1 - 3

FCK

22'
10
Tilde Lindwall
Mål
36'
11
Lucy Roberts
Mål
56'
12
Anisa Saini
Mål
78'
13
Anisa Saini
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce