2026-04-12 20:29:00

Brøndby står foran stor straf: Risikerer tribunelukning

Brøndby tabte igen og er nu uden sejr i 11 kampe i træk – nu er de også i farezonen for at få lukket Sydsiden mod Sønderjyske.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Brøndby Stadion
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 26. runde

FT

BIF

1 - 2

FCM

65'
01
Franculino
Mål på straffe
81'
02
Bartosz Slisz
Selvmål
81'
02
Ousmane Diao
To gule kort
90'
12
Nicolai Vallys
Mål på straffe

Det går ikke særlig godt i Brøndby for tiden.

Steve Coopers mandskab er uden sejr de seneste 11 kampe. Vinder de ikke fredag over Sønderjyske er der tale om en tangering af klubbens negative rekord fra 2012.

Frustrationerne kom også til udtryk på tribunerne søndag, da Brøndby tabte 1-2 til FC Midtjylland.

På et tidspunkt i anden halvleg blev der affyret pyroteknik fra Sydsiden.

Der blev affyret flere romerlys, men ét af dem blev kastet på banen, så kampens dommer, Morten Krogh, måtte afbryde spillet for at få fjernet det tændte romerlys.

Den episode kan nu få alvorlige konsekvenser for Brøndby, når Fodboldens Disciplinærinstans samles i løbet af den kommende uge.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Brøndby står foran stor straf: Risikerer tribunelukning
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

For den kan i værste fald koste et tomt tribuneafsnit i fredagens hjemmekamp mod Sønderjyske.

Situationen er nemlig den, at Brøndby i forvejen har en betinget tilskuerstraf hængende over hovedet.

Den fik klubben 1. marts i forbindelse med udekampen mod FC Midtjylland, hvor Brøndby-fans afmonterede dele af et opsat sikkerhedshegn.

Det førte både til en bøde på 190.000 kr., men samtidig også en betinget straf.

Søren Hanghøj, der er kommunikationsdirektør i Brøndby, siger til Bold, at Brøndby i sidste uge har appelleret den dom fra Herning. Og nu venter man på en kendelse.

Det kan i givet fald påvirke en mulig karantænedom til fredagens kamp, hvis ikke man kan nå at behandle både Brøndbys appel og episoden fra søndagens kamp. 

246765
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Og den episode fra søndag på Brøndby Stadion kan nu føre til et tomt tribuneafsnit på Sydsiden på fredag, når Brøndby får besøg af Sønderjyske.

Det skabte både vrede og frustrationer hos en del af de tilstedeværende Brøndby-fans, da romerlyset blev kastet mod grønsværen.

Det blev kastet midt fra øverste afsnit på Sydsiden. Det førte til, at Brøndby-fans indledte en pibekoncert og brølede i kor ”ingen over klubben”, som et klart og tydeligt signal om, at det accepterer man ikke. For nu kan konsekvenserne blive voldsomme efter episoden.

I forbindelse med opgøret mod FC Midtjylland blev kampen også udsat i et par minutter fra starten på grund af de røgbomber, som Brøndby-fansene tændte før kampstart.

Undervejs i opgøret var der flere episoder med pyro-teknik fra Sydsiden.

Værst af alt var episoden i anden halvleg. En hændelse, der formentlig kommer til at koste Brøndby dyrt.

Fodboldens Disciplinærinstans træder sammen i den kommende uge, hvor de helt sikkert har sagen på dagsordenen.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England

Hattrick | Afsnit 136

Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.

Læs mere
-8:55

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 26. runde

FT

BIF

1 - 2

FCM

65'
01
Franculino
Mål på straffe
81'
02
Bartosz Slisz
Selvmål
81'
02
Ousmane Diao
To gule kort
90'
12
Nicolai Vallys
Mål på straffe
Annonce

23 kommentarer

Se kommentarer
Annonce