International -Brøndby-stopper har holdt sig på dupperne: Jeg er en okay spiller
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
2024-03-19 15:16:21
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby-stopper har holdt sig på dupperne: Jeg er en okay spiller

Brøndbys Jacob Rasmussen kender sine egne kvaliteter, og han har holdt sig på dupperne for at komme i spil til det ellers stærkt besatte landsholds-forsvar.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Helsingør
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

DAN

0 - 0

SCH

Selv om efterudtagelsen til landsholdet mandag er Jacob Rasmussens første på A-landsholdet, er det ikke første gang, at han trækker i de rød/hvide farver.

56 kampe for diverse ungdomslandshold står Brøndby-spilleren noteret for, og derfor kender han naturligvis en del af de nuværende i landsholdstruppen.

Til de kommende kampe mod Schweiz og Færøerne skal han blandt andre kæmpe med Victor Nelsson og Joachim Andersen, som han kender særdeles godt fra tiden på U21-landsholdet, og derudover også rutinerede folk som Simon Kjær og Jannik Vestergaard om spilletiden i Danmarks bagkæde.

Selv er han udmærket klar over konkurrencen, mens han er meget selvbevidst om egne evner.

- Jeg kender min egen kvalitet, og derfor synes jeg også, at jeg er en okay spiller. Jeg er glad for udtagelsen, og det er jo noget, man altid går og håber på.

- Det, man kan sige, er, at på den position, jeg spiller, har vi utroligt mange rigtig dygtige spillere, som spiller på et højt niveau, og som spiller mange kampe.

- Det er også en position, hvor man skal virkelig være oppe på dupperne, og man skal være meget skarp. Så det er et skulderklap til mig.

Du kender jo landsholds-systemet, da du har spillet på ungdomslandsholdene. Hvor meget tror du, det har betydet for, at Kasper Hjulmand har udtaget dig?

- Det er et godt spørgsmål. Jeg tror næsten, at I er nødt til at spørge ham, om det har spillet en rolle. 

- Altså man kan sige, at det, det er godt for mig, er jo, at jeg kender heldigvis en del af dem fra tidligere. Og det gør måske, at processen bliver lidt lettere. 

- Det der med at komme ind i gruppen og kende nogen personligt på forhånd, det gør måske sådan overgangen lidt mere 'smooth', siger Jacob Rasmussen.

I sin tid på U21-landsholdet fra 2017 til 2019 spillede han sammen med Kasper Dolberg (1 kamp), Jonas Wind (6), Joakim Mæhle (7), Anders Dreyer (10), Joachim Andersen (12), Mathias Jensen (15) og Victor Nelsson (18), som alle også er med i den nuværende landsholdstrup.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

DAN

0 - 0

SCH

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce