

Efter weekendens skandaløse scener har Fodboldens Disciplinærinstans valgt at straffe de blå-gule hårdt.
Brøndbys tre næste hjemmebanekampe bliver således uden tilskuere på Sydsiden.
Udover en tom Sydsiden er Brøndby Stadion blevet begrænset til de tre kampe, hvor der maksimalt må være 14.000 tilskuere.
Fodboldens Disciplinærinstans har i sin dom lagt vægt på de samlede overtrædelser, der fandt sted før og under kampen.
Også en tidligere betinget fratagelse af retten til at spille en hjemmebanekamp med tilskuere, som Brøndby blev idømt efter kampen mod AGF, hvor de tabte mesterskabet, har spillet ind i dommen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det vurderes, at Brøndby har ansvaret for 15-20 tilskueres hærværk, vold og trusler, hvor der blev ødelagt en låge og tvunget adgang til FCK's udebaneafsnit. Her blev der kastet pyro mod de medrejsende FCK-fans.
Ydermere vurderes det, at ansvaret for de minimum 109 afbrændte romerlys på Brøndbys tilskuerafsnit kan tilskrives hjemmeholdet.
Fodboldens Disciplinærinstans skriver, at Brøndby IF’s tilskueres fremvisning af et banner med teksten: ’spark og slå på FCK’ har karakter af en opfordring til vold.
Instansen understreger også, at der er tale om en særdeles voldsom hændelse, hvilket understreges af, at kampklædte betjente måtte indtræde på banen, og at kampen måtte udsættes 15 minutter af hensyn til sikkerheden for opgørets aktører.
På baggrund af øjenvidneberetninger og Brøndby IF’s egen redegørelse, er det vurderet, at Brøndby IF har objektivt ansvar for, at en stor gruppe af tilskuere på mellem 100 og 300 personer kunne forsamle sig og udøve overfald på fem vagter under Sydsiden efter kampen.
De tre Brøndby-hjemmebanekampe, der bliver uden tilskuere på Sydsiden, er mod FC Nordsjælland den 10. november, mod AaB den 29. november og mod enten Skive eller AGF i Pokalen den 8. december.
Kendelsen kan ikke appelleres.
FC København har også modtaget en alvorlig straf som baggrund af scenerne ved derbyet.
FCK skal spille næste hjemmekamp uden tilskuere på B-tribunen og har fået en bøde på 75.000 kroner. Læs mere om det her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga





































