2024-05-22 19:41:39

Brøndby-talenter førte an i tysk U19-nedsabling

Det danske U19-landshold testede onsdag EM-formen af mod Tyskland, som blev besejret med hele 5-1 af de unge talenter. Schwartau stod for to scoringer i første halvleg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

U19-EM nærmer sig med hastige skridt.

Danmark er for første gang med i slutrunden, som bliver afholdt i Nordirland fra den 15. juli til den 28. juli.

Allerede nu er de danske stortalenter dog i gang med opvarmningen til den historiske turnering.

Onsdag aften tog man således imod det tyske U19-landshold, der endte med at blive sendt hjem med en stor dansk lussing.

Artiklen fortsætter efter billedet

Træningskampe -Brøndby-talenter førte an i tysk U19-nedsabling
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I første halvleg stod Oscar Schwartau for to scoringer, mens en uheldig tysk forsvarsspiller kunne notere sig for et selvmål.

De unge danskere fortsatte herefter ufortrødent frem over stepperne, og i anden halvleg lukkede og slukkede Thomas Jørgensen og Clement Bischoff til slutresultatet 5-1.

Næste gang U19-landsholdet skal i aktion bliver til sommerens EM i Nordirland.

Første kamp er mod Spanien den 16. juli.

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce