

Brøndby IF har gang i en rigtig skidt periode.
Steve Coopers mandskab har nu spillet fem Superliga-kampe i 2026, og det er endnu ikke blevet til et eneste mål.
Og det er en tangering af negativ rekord.
Ifølge Superstats er det anden gang gang i klubbens historie, at Brøndby IF er gået gennem fem hele kampe uden at score.
Senest, det skete, var tilbage i 2022.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hvis man kigger på målløse minutter, så er det stadig stimen tilbage i 2022, der er den værste. Her gik der 539 minutter i streg uden en Brøndby-scoring.
Brøndbys aktuelle stime er på 467 minutter.
Det betyder med andre ord, at Brøndby IF har 72 minutter til at komme på måltavlen i weekendens udekamp mod AGF. Ellers står de med en ny, negativ rekord.
| Placering | Fra | Til | Hele kampe | Minutter |
| 1 | 2022-03-13 | 2022-04-25 | 5 | 539 |
| 2 | 2025-12-08 | 2026-03-15 | 5 | 467 |
| 3 | 2005-03-13 | 2005-04-16 | 3 | 352 |
| 4 | 2012-05-13 | 2012-07-22 | 3 | 333 |
| 5 | 2010-09-12 | 2010-10-17 | 3 | 322 |
Kilde: SuperStats.
Kigger man på kampe uden sejr, så ser det også skidt ud. Brøndby IF har ikke vundet i otte kampe i streg, og det er den tredjedårligste stime i klubbens historie.
Det er igen tal fra SuperStats, der viser det.
Rekorden på 12 kampe uden sejr stammer tilbage fra 2012. Andenpladsen med ti kampe uden tre point er fra 2022.
| Placering | Kampe | Fra | Til |
| 1 | 12 | 2012-08-05 | 2012-11-04 |
| 2 | 10 | 2022-03-13 | 2022-05-12 |
| 3 | 8 | 2025-11-23 | 2026-03-15 |
| 4 | 8 | 2006-09-24 | 2006-11-05 |
| 5 | 8 | 2009-11-08 | 2010-03-25 |
Kilde: Superstats

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga

























