2024-05-25 09:00:00

Brøndbys håbløse vej til Champions League

Det bliver en meget vanskelig vej, hvis Brøndby for anden gang i historien skal kvalificere sig til drømmeland – men der er gode chancer for et europæisk gruppespil, de skal blot vinde én kval-runde for at være sikker.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

BIF

2 - 3

AGF

Brøndby skal først ordne AGF, før de kan begynde at drømme om Champions League og mange millioner.

Men kommer mesterskabet i hus på søndag, venter der en meget problematisk vej for Brøndby til Champions League.

Useedet hele vejen
Brøndby vil være useedet hele vejen til gruppespillet, fordi de blot har indsamlet syv koefficientpoint, hvilket giver dem en plads langt nede på listen. De er rangeret som nummer 204 på den europæiske klubrangliste.

På den måde er det nogle store bjerge, de skal passere for at komme ind i det nye Champions League-gruppespil, der udvides fra 32 til 36 klubber.

Brøndby vil træde ind allerede i anden kval-runde til Champions League.

I anden kval-runde vil Brøndby blandt andet kunne møde seedede klubber som: Dinamo Zagreb, PAOK Thessaloniki, Maccabi Tel-Aviv, Ferencvaros, Qarabag, Bodø/Glimt, Sparta Prag, Malmö FF, APOEL Nicosia og Ludogorets.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Brøndbys håbløse vej til Champions League
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mange af de hold, der er seedede, kan også blive modstanderen i tredje kval-runde.

Når de helt frem til playoff runden, som var tilfældet i 2021, hvor Red Bull Salzburg blev forhindringen, er Shakhtar Donetsk, og Young Boys også blandt de mulige modstandere.

Det ligner en komplet håbløs og nærmest umulig mission for Jesper Sørensens tropper, fordi Brøndby ikke får nogen som helst seedningshjælp undervejs. De skal udelukkende håbe på lodtrækningsheld.

Det kunne være en lodtrækning mod Malmö FF, hvor Brøndby har en reel og god chance for at vinde over to kampe.

Foto. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Gode chancer for gruppespil
Håbet for et gruppespil er slet ikke ude, hvis Brøndby skulle ryge ud allerede i anden runde af kvalifikationen til Champions League.

Det betyder nemlig, at de vil træde direkte ind i tredje kvalifikationsrunde til Europa League-gruppespillet.

Men her kan også vente grimme modstandere. Det kunne blandt andet være klubber som Ajax, Sporting Braga, Molde, Viktoria Plzen.

Hvis Brøndby heller ikke har det store held i Europa League, får de blågule en sidste chance i Conference League for at ramme et gruppespil.

Her vil de træde ind i play-off runden, hvor de kommer i gruppen med ’Champions’, hvor der vil være ti hold placeret.

Brøndby skal som danske mestre altså blot vinde én kvalifikationsrunde for at være sikker på et europæisk gruppespil.

Hvis de er kommet hertil efter to tabte kval-runder og samtidig kikser i sidste forsøg i Conference League, ender de helt uden europæisk gruppespil.

Et europæisk gruppespil sikrer indtægter i niveauet 60-70 mio. kr., hvis der er tale om Conference League.

I Europa League vil indtægten lande i omegnen af 100-120 mio. kr., mens der stadig er visse usikkerhedsmomenter i Champions League, fordi medierettighederne stadig ikke er solgt.

En grundregel er, at der mindst vil lande indtægter i niveauet 160-180 mio. kr. for et Champions League-gruppespil.

Brøndby har kun været i Champions League gruppespillet én gang. Det var i 1998, hvor de mødte Manchester United, Bayern München og Barcelona. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

BIF

2 - 3

AGF

Annonce

66 kommentarer

Se kommentarer
Annonce