


Manchester United tog søndag en 2-1-sejr over Brighton, efter Ole Gunnar Solskjærs tropper var bagud 0-1.
Udligningen kom efter godt en times spil, da Bruno Fernandes flot fandt Marcus Rashford, der nettede til 1-1, men portugiseren så ikke scoringen, da han blev tacklet sent af Joel Veltman fra Brighton.
- Jeg så det ikke, fordi der var en, der nærmest brækkede min ankel, siger han til Uniteds TV-kanal og fortsætter:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men jeg er glad for holdet og glad for Marcus. Det var godt af ham, for alle ved, at han er kommet tilbage efter en skade, og det har hjulpet os.
- Dette comeback kommer fra alle. Presset op til det første mål var godt, for det tvang dem til en fejlaflevering, og jeg samlede bolden op, spillede Marcus og så scorede han. Alle er glade, når vi vinder, og det er ligegyldigt, hvem der scorer målene.
United har 60 point på andenpladsen, og det er fire mere end tredjepladsen Leicester City. Der er 14 point op til Manchester City på førstepladsen.