Bruno Fernandes er bestemt ikke tilfreds med Roy Keane.
Manchester United-anføreren beskylder Roy Keane for at lyve.
Baggrunden er, at Roy Keane i podcasten The Overlap rettede kritik mod Bruno Fernandes for at prioritere jagten på personlige rekorder over holdets præstation efter 3–2-sejren mod Nottingham Forest i næstsidste spillerunde.
Her hævdede United-legenden, at Fernandes efter kampen skulle have sagt, at han 'burde have skudt på, men i stedet valgte at aflevere for at få rekorden for flest assists.'
Fernandes satte senere assistrekord i Premier League i kampen mod Brighton.
Ifølge BBC sagde Fernandes dog langt fra det. I stedet var udtalelsen: at der var situationer, hvor han burde have afleveret i stedet for at skyde.
Artiklen fortsætter efter billedet

Og det har fået Bruno Fernandes op i det røde felt.
- Jeg har altid sagt, at jeg ikke har noget imod kritik. Jeg tager altid imod kritik fra alle og svarer aldrig igen, siger han i podcasten The Diary of a CEO og fortsætter:
- Folk har en mening - god, dårlig, hvad som helst. Det, jeg ikke kan lide, er, når folk lyver om ting, og i dette tilfælde er det, Keane sagde, en løgn. Heldigvis er alt dokumenteret.
- Jeg accepterer hans kritik. Jeg accepterer, at han kan lide mig eller ej som spiller eller person. Men jeg kan ikke acceptere, at han lægger ord i munden på mig, som jeg aldrig har sagt.
Keane lagde efterfølgende en Instagram-story op med et billede op af et æsel med teksten: 'For meget opmærksomhed får et æsel til at tro, det er en løve.'
United-legenden har dog ikke bekræftet, at det var en besked til Bruno Fernandes.

Alt på spil i Brøndby
Hattrick | Afsnit 23Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.
Læs mere
Manchester United
Premier League
























