Nicolai Vallys dumpede!
Superligaens bedste spiller tabte slaget om en plads i landsholdstruppen til Jacob Bruun Larsen, der har imponeret stort i foråret hos Burnley.
Han fik pladsen, fordi Mohamed Daramy tidligt i forløbet måtte melde afbud. Den skade, han fik mod Færøerne i marts har betydet, at han ikke kan nå at blive spilleklar til slutrunden.
- Vallys var med i mine overvejelser. Det er derfor han har været med på træningsbanen.
- Men hvis vi gerne vil have kantspillere med fart, der samtidig står bredt i banen, så har Jacob Bruun de kvaliteter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han kan udfordre, og han kan sætte en mand, mens Vallys mere er en spiller, der trækker ind i banen, forklarer Kasper Hjulmand.
For ét år siden havde landstræneren ingen forventning om, at Jacob Bruun Larsen kom med til EM.
Karrieren kørte ikke på skinner og var i bølgedale. Både i Hoffenheim og i Anderlecht.
Men der skete alligevel noget sidste sommer, som fik karrieren for alvor tilbage på sporet.
Det var lejeaftalen i Burnley, hvor han rejste med Vincent Kompany, som han kendte fra sit lejeophold i Anderlecht.
Og det blev lykken for den 25-årige kantspiller. 36 kampe og syv mål har været udbyttet i en sæson, hvor personlig succes har været større end holdets evne til at overleve.
- Det har altid frustreret mig med Jacob Bruun, fordi han meget tidligt i karrieren viste et enormt højt niveau. Han rejste tidligt til Dortmund, hvor han imponerede. Han var en af de bedste ved U21-slutrunden, hvor han var stærk og udfordrende.
- Vi har ventet på det forløb, vi har set, han har haft i Burnley, siger Kasper Hjulmand, der er imponeret over den forfatning, han befinder sig i oven på en hård Premier League-sæson.
- Med sin fart i dybden og evnerne i én mod én udfordringerne, er det en spiller vi har stor tro på i vores trup. Han har virkelig løftet sit niveau og har også den fordel, han kan spille i begge sider, pointerer Kasper Hjulmand.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere






































