EM U21 -Bruun Larsen-skade ærgrer U21-landstræner
2018-08-22 06:30:01
Foto: Getty Images

Bruun Larsen-skade ærgrer U21-landstræner

Niels Frederiksen er rigtig ærgerlig over, at Jacob Bruun Larsen efter en forrygende opstart i Dortmund er blevet skadet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jacob Bruun Larsen var flyvende i flere af Dortmunds testkampe, men i sidste uge kom den unge danske offensivspiller galt afsted på træningsbanen, noget der koster ham 14 dage på sidelinjen.

Derfor var Bruun Larsen ikke med, da U21-landstræner Niels Frederiksen mandag udtog truppen til kampene mod Finland og Litauen i næste måned.

- Det er jeg rigtig, rigtig ærgerlig over. Både på Jacobs vegne, fordi han var kommet så godt i gang, men også fordi han har vist et niveau som gjorde, at vi i den grad, og måske ligefrem på flere pladser, kunne bruge ham, siger Frederiksen til bold.dk

- Jeg har snakket med ham, og har da også med et smil på læben sagt til ham, at han skal sige til, hvis helingen går hurtigere end ventet, for så efterudtager vi ham.

- Men træner han ikke de næste 14 dage, er det jo langt fra optimalt at starte en optræning i en landsholdslejr. Det kan vi allesammen godt se. Men jeg kan da godt gå med en lille drøm om, at han kommer i gang lidt før, så vi kan tage ham med, men det tror jeg nu ikke.

- Så det er ærgerligt, mest for ham selv, fordi han har fået en fantastisk start i Dortmund. Han har præsteret virkelig godt i deres testkampe, og så jo nærmest ud til at være tæt på startopstillingen til deres første kampe, siger Frederiksen.

19-årige Bruun Larsen har spillet syv U21-landskampe for Danmark. Han var i foråret udlejet fra Dortmund til Stuttgart, hvor han fik fire kampe i Bundesligaen.

jesper@bold.dk


Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce