West Ham har fredag aften hentet en ny forstærkning til truppens offensiv, idet Burnleys Maxwel Cornet skifter til London-klubben for en uoplyst pris.
Det bekræfter klubberne, mens West Ham skriver, at ivorianeren får fem år i klubben.
Den 25-årige offensivspiller tog sidste sommer fra Lyon til Burnley og leverede en flot debutsæson i Premier League, hvor det trods nedrykning til Championship blev til ni mål i 28 kampe.
Tidligere har Cornet tørnet ud for Lyon i Ligue 1, men nu står fremtiden altså på fodbold i London hos West Ham, som har givet ham trøje nummer 14.
Cornet kan få sin debut for klubben på søndag i sæsonpremieren mod Manchester City på London Stadium.
2 kommentarer