League 1 -Bury-midt må gå fra hus og hjem efter kollaps
2019-08-28 16:02:25
Foto: Getty Images

Bury-midt må gå fra hus og hjem efter kollaps

33-årige Stephen Dawson er nødt til at sælge sit hus, efter den engelske klub Bury FC tirsdag aften fik dødsstødet

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sent tirsdag aften gik den ikke længere. Bury FC lykkedes ikke med at redde sin økonomi, og derfor er klubben blevet smidt ud af ligasystemet.

Det betyder, at flere spillere nu står uden job, og for 33-årige Stephen Dawson har det økonomiske kollaps allerede haft meget konkrete konsekvenser.

- Jeg har været hos en lånerådgiver her til morgen, for vi har jo nået enden. Jeg er nødt til at sælge mit hus. Der er ingen vej tilbage – det var det for mig, siger Stephen Dawson ifølge Talksport.

Allerede for et par uger siden var han ude og fortælle, at han har været nødt til at optage lån, fordi han ikke fik udbetalt løn fra klubben.

- Jeg har spillet hele min karriere, og jeg har puttet alt i mit hus og mine børn, så jeg kan give dem en god start på livet, når de bliver 18.

- Jeg har ingen smarte biler eller noget smart tøj, for jeg har aldrig været i en position, hvor jeg har kunnet tjene tusinder og atter tusinder, som de virkelig gode spillere tjener.

- Jeg har gjort det for min familie og mig selv, for jeg elsker at spille, men det her er bare hjerteskærende. Hvordan fortæller jeg mine små piger, at de skal flytte fra det hus, de er vokset op i? spørger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stephen Dawson har tidligere langet ud efter klubejer Steve Dale, ligesom den nu tidligere anfører i klubben Neil Danns gjorde tidligere onsdag.

Midtbanespilleren har tidligere i karrieren været i Leicesters ungdomsafdeling, mens han i seniorkarrieren har tørnet ud for Mansfield Town, Leyton Orient, Barnsley og Rochdale.


Foto: Getty Images

12 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0