'Business as usual'.
Sådan har det lydt adskillige gange fra både Kent Madsen, Henrik Lyhne og Benjamin Boycott om det netop overståede ejerskifte i Silkeborg IF.
For det har været vigtigt at understrege fra bestyrelsens side, at det nye ejerskab ikke har tænkt sig at ændre på det helt store i og omkring klubben.
Men Kent Madsen vil dog i samme ombæring gerne understrege, at 'business as usual' ikke er dårligt - for det har været et par gode år i Silkeborg IF.
- Der er nogen, der misfortolker det, når vi siger ’business as usual’. Jeg har hørt nogle journalister sige, at det betyder stilstand, fortæller Kent Madsen til den skrevne presse, der var tilstede til generalforsamlingen.
- Medmindre man synes, stilstand er det, der har præget os de seneste år, hvor vi har fået nyt stadion, fået klubben op i toppen af rækken og vundet pokalen, så betyder business as usual, at vi vil fortsætte de lange, seje træk med at bygge på og gøre denne klub stærkere.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har et sportsligt mål om at være konkurrencedygtige på Superliga-niveau. Vi kommer ikke til at komme med vilde udmeldinger om at skulle i Champions League eller vinde guldmedaljer. Den drøm har alle fodboldfolk, men vi ved godt, at der skal være mere en 20 ting, der går op i en højere enhed.
Og selvom man vil kunne genkende Silkeborg IF i fremtiden, så bringer det nye ejerskab også nogle nye ideer, som Kent Madsen ser frem til.
- I vil formentlig kunne genkende det Silkeborg IF I ser i dag om et år, om to år. Men så håber jeg da selvfølgelig også, at når man får nye ejere ind, der investerer så mange penge, at vi kan blive udfordret lidt af nye folk.
- Benjamin (Boycott, red.) er også en ung mand, altså nye ideer og nye forslag. Vi er nogen, der har haft de her nøgler i rigtig lang tid, og når man har det, så er der også en risiko for, at man bliver lidt selvfed.
- Jeg håber at få lidt friskhed ind, nogle nye forslag, og måske også nogle forslag, hvor vi skal tænke over det, men hvor vi kan vurdere dem med et åbent sind. Jeg er sikker på, at det bliver positivt, afslutter Kent Madsen.
Det var hele 99,26% af aktionærerne, der stemte for salget - læs mere her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
3F Superliga



































