2021-11-20 13:55:45

Busk vil videre: Mange i DK kan bruge mig

Jakob Busk savner spilletid i Union Berlin og er åben for Danmark, hvor målmanden mener, han kan give noget til mange klubber.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tilbage i april fortalte Jakob Busk til bold.dk, at han er træt af at sidde på bænken, og at han er klar til at komme videre.

Det skete ikke i sommerens transfervindue, men til januar er der igen mulighed for at søge nye græsgange.

Ligesom sidst er 28-årige Busk stadig klar på en tur til dansk fodbold, hvis det rigtige dukker op. Han har kontrakt til sommeren 2022.

- Jeg ønsker at spille, og jeg er også åben for Danmark. Jeg mener, at jeg både sportsligt og rent erfaringsmæssigt har noget, som mange danske klubber kan bruge, siger Busk til Ekstra Bladet.

Busk har ikke spillet turneringskampe længe, men påpeger, at han hver dag træner med topspillere.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Busk vil videre: Mange i DK kan bruge mig
Foto: Andreas Gora/AP/Ritzau Scanpix

- Jeg føler ikke, at jeg er blevet en dårligere målmand. Tværtimod, siger Busk.

FC Nordsjælland er et godt bud på en klub, der kan overveje ny målmand til vinter, og selvom han ikke vil forholde sig til spekulation, er Busk ikke i tvivl om, at han har niveauet til det.

Jakob Busk har været i Union Berlin siden januar 2016 og står noteret for 57 kampe for den tyske klub.

I FCK blev det til syv optrædener i sin tid.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce