2021-07-18 23:10:01

Cagliaris Nandez rygtet til Inter: Vi er beæret

Inter meldes interesseret i Cagliaris Nahitan Nandez, og spillerens agent, Pablo Bentacur, fortæller, at de er beæret og venter på, hvad der skal ske mellem de to parter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Inter kan meget vel være på vej til at hente en ny forstærkning hos Serie A-konkurrenterne fra Cagliari.

Her løber Nahitan Nandez rundt og har været en stor profil, og derfor skulle de italienske mestre efter sigende være interesseret i midtbanespilleren, og det rygte er nu blevet bekræftet.

Nandez' agent, Pablo Bentacur, fortæller nemlig, at Inter har forhørt sig om Cagliari-spilleren, og at de derfor er beæret over interessen.

Det fortæller Bentacur ifølge Football Italia.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Cagliaris Nandez rygtet til Inter: Vi er beæret
Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix

- Tingene går godt, og vi er beæret over interessen fra Inter. Da Cagliari sikrede sig overlevelse i Serie A, var der et løfte fra klubben.

- Cagliaris præsident, Tommaso Giulini, sagde, at han ville hjælpe Nandez, hvis en stor klub meldte sin interesse denne sommer. Præsidenten har et fremragende forhold til Inter, så vi må vente og se.

25-årige Nahitan Nandez har kontrakt med Cagliari frem til sommeren 2024. Han blev i den seneste Serie A-sæson noteret for to mål og tre assists.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce