



Bolden rullede søndag aften i Serie A, hvor Roma var på besøg hos Napoli.
Det var en kamp, hvor begge klubbers respektive europæiske ambitioner for næste sæson havde brug for en sejr.
Efter en ørkenvandring på en time fandt Paulo Dybala netmaskerne efter et straffespark begået af Juan Jesus på Sardar Azmoun.
Fem minutter senere bragte Napoli balance i regnskabet, og her spillede en tidligere Superliga-profil en rolle.
Jens Cajuste havde næstsidste fod på bolden, da svenskerens duel med Gianluca Mancini sendte bolden videre til Mathias Olivera, hvis afslutning tog en heldig afretning og gik i mål i en bue til 1-1.
Artiklen fortsætter efter billedet

Fem minutter før tid lignede det sejrskurs for Napoli, da Victor Osimhen omsatte et straffespark begået på Khvicha Kvaratskhelia til en 2-1-føring.
Men trods stor forløsende jubel skulle det kun blive til et enkelt point for Napoli.
I det sidste minut af kampen dukkede Tammy Abraham op efter et hjørnespark, og her kunne den engelske angriber notere sig for sin første sæsontræffer.
Den 26-årige spids blev i juni opereret for en korsbåndsskade, og det var derfor blot hans fjerde optræden i sæsonen for Roma.
Det sluttede derfor med 2-2.


Roma
SSC Napoli
Serie A




































