Kun med Bold+
Victor Bak er kommet på alles læber.
Uge efter uge imponerer backen for FC Midtjylland, når han hopper ind i duellerne mod modspillere.
Det har været mod FC Københavns Mohamed Elyounoussi, AGF's Patrick Mortensen og i Europa mod Paulo Dybala fra Roma samt Morgan Gibbs-White fra Nottingham Forest.
Bak har været på en rejse mod toppen af dansk fodbold, men det hele startede lang tid inden kampene på MCH Arena.
Hjemme på forældrenes gård i Østerild ved Thy gik Bak ind i duellerne med en, som fra nærmeste hold har været vidne til et utroligt vindergen hos Bak.
- Han er arbejdsom. Når han har sat sig et mål, arbejder han hårdt for at nå det. Jeg kan bare sige, at han har en ret stor vindermentalitet, siger Louise Bak Jensen til Bold.
Hun er storesøster til Victor Bak og professionel håndboldspiller for Viborg HK. Hun har flere gange oplevet, hvordan lillebrors vindergen er kommet til udtryk gennem opvæksten.
- Vi har tit spillet fodbold hjemme i haven. Der var det sådan, at vores storebror kastede bolden op i luften, og så skulle Victor og jeg gå i en duel.


FC Midtjylland
3F Superliga