Cardiff er svækket i forsvaret i resten af sæsonen, for midtstopper Sol Bamba kommer ikke i kamp mere.
Cardiff meddeler således på sin hjemmeside, at den 34-årige forsvarsspiller har beskadiget sit korsbånd.
- Scanninger har vist, at Sol har beskadiget sit korsbånd. Han skal have en operation på onsdag, og han glipper derfor resten af sæsonen. Det er et kæmpe slag for truppen, men jeg ved, at alle vores fans sammen med mig vil ønske ham det bedste til genoptræningen, siger manager Neil Warnock til klubbens hjemmeside.
Sol Bamba har været fast mand og spillet 28 kampe for Cardiff i sæsonen. I alt har han optrådt 101 gange for klubben.



Cardiff
Premier League





























