Cardiff -Cardiff-træner dybt skuffet over Erik Hamren
2019-03-29 13:15:22
Foto: Getty Images

Cardiff-træner dybt skuffet over Erik Hamren

Cardiff-træner, Neil Warnock, kritiserer med hårde vendinger den islandske landsholdstræner, Erik Hamren, for hans håndtering af Cardiff-spilleren Aron Gunnarson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den tidligere AaB-træner benyttede sig af Cardiff-midtbanen Aron Gunnarson i begge Islands kvalifikationskampe, og det er faldet manageren for den walisiske klub for brystet.

- Først blev jeg fortalt, at de ikke ville spille Aron på kunstbanen i den første kamp mod Andorra. Han spillede i over en time, siger Neil Warnock ifølge Sky Sport.

- Og derefter spiller han mod Frankrig i 93 minutter. Det kan jeg ikke forstå overhovedet.

- Jeg ved, det er en ny træner, der vil gøre det godt, men når du er nede med 0-3 efter 80 minutter, så kan man godt udskifte en spiller.

- Jeg bøjede mig for Island i sidste sæson, da jeg lod ham tage til Verdensmesterskaberne og gav ham en ny kontrakt. Derefter havde han tre måneder i denne sæson, hvor han var ude. Vi blev nødt til at bygge ham op.

- Jeg var skuffet over Island-træneren. Jeg snakker med ham senere i dag.

- Jeg synes, det er ren egoisme, og jeg er ekstremt skuffet over Island for at gøre det.


Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce