Premier League -Cardiff uden midtbaneprofil i afgørende kampe
2019-04-26 12:42:37
Foto: Getty Images

Cardiff uden midtbaneprofil i afgørende kampe

Cardiff-midtbanen Joe Ralls er skadet i sit lår og misser dermed resten af Cardiffs sæson, hvor klubben kæmper for overlevelse i Premier League.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Neil Warnock må til Cardiffs tre sidste kampe i sæsonen se bort fra sin ellers faste starter Joe Ralls, der kæmper med en lårskade. Det fortalte Cardiff-træneren på et pressemøde fredag, ifølge BBC.

- Joe (Ralls, red.) er ude resten af sæsonen. Der er ikke nogen pointe i at fortælle noget andet, sagde Warnock og fortsatte.

- Han (Joe Ralls, red.) er forhåbentlig klar til opstarten. Jeg er ikke helt bekendt med skadeskategorierne, men det er en fiberskade i låret, og han er ude omkring otte uger.

25-årige Ralls har spillet 28 Premier League-kampe i denne sæson, hvorfor det er en stor bet for oprykkerne, der kæmper for endnu en sæson i det fineste engelske fodboldselskab.

Lige nu er Cardiff under stregen med tre point op til Brighton, og de tre sidste runder for Cardiff byder på Fulham, Crystal Palace og Manchester United.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce