


Carlo Holse har udviklet sig til lidt af en profil i den tyrkiske Süper Lig, og lørdag var den 26-årige dansker endnu engang kampafgørende.
Det tidligere FC København-talent scorede således kampens første mål, da Samsunspor krydsede klinger med Besiktas.
Holse spillede dermed en stor rolle i, at mandskabet snuppede en flot 2-1-sejr over storklubben
Danskeren står nu noteret for ti sæsontræffere og otte oplæg.
Han har kontrakt med Samsunspor frem til sommeren 2027.
Klubben indtager i skrivende stund syvendepladsen i den bedste tyrkiske række med 42 point efter 30 spillerunder.



Samsunspor
Besiktas
SüperLig




































