Samsunspor startede sæsonen i Tyrkiet med en 2-1-sejr over oprykkerne fra Genclerbirligi.
Den danske kreatør, Carlo Holse, var som sædvanligt med for sidste sæsons bronzevindere.
Midtbanespilleren fik 72 minutter i sæsonåbneren, før han blev skiftet ud.
Dog fik han sat et positivt aftryk kort før udskiftningen, da han udbyggede Samsunspors føring til 2-0. Oprykkerne pressede på og fik reduceret i 88. minut.
Alligevel formåede tredjepladsen fra sidste sæson at gafle alle tre point.
Samsunspor og Carlo Holse tog alle med storm i sidste sæson.
De endte på tredjepladsen i ligaen, hvilket var sæsonens overraskelse i Tyrkiet. For blot seks sæsoner siden spillede de i den tredje bedste række.
Til succeshistorien følger det, at klubben var ramt af transferban i seneste sæson. Carlo Holse fik 34 kampe, hvor han blev noteret for syv mål og to oplæg.
Det blev også belønnet på Herrelandsholdet, hvor han fik 12 minutter mod Litauen i en testkamp.
Samsunspor skal spille play-off i Europa League, hvor de møder vinderen af kampene mellem Panathinaikos og Shakhtar Donetsk.


Samsunspor
SüperLig



































