Carlos Tevez har spillet sin sidste kamp som professionel fodboldspiller. Han startede og sluttede dermed sin karriere i Boca Juniors.
Den lille argentiner har haft en gloværdig karriere, hvor han har spillet i storklubber som Manchester City, Manchester United og Juventus.
Han forlod Boca Juniors i sommeren 2021, han har siden ikke været på kontrakt i en fodboldklub.
I et interview fortæller han, at han stopper karrieren, fordi han på tragisk vis mistede sin far i 2021.
- Jeg har stoppet karrieren, det kan jeg bekræfte, udtaler han til Mundo Albiceleste og fortsætter:
- Jeg har haft mange tilbud, blandt andet fra USA. Men jeg har givet alt, så det er det.
- At spille det sidste år var meget svært. Jeg stoppede med at spille, fordi jeg mistede min største fan, afslutter Tevez med henvisning til sin far, i 2021 døde af corona.
Carlos Tevez kan se tilbage på en karriere, hvor han blandt andet har vundet det italienske mesterskab to gange, det engelske mesterskab tre gange samt en Champions League-sejr en enkelt gang.
Han nåede også at notere sig for 76 kampe på det argentinske landshold.































