10
Mathias Jensen kan måske være på vej væk fra Celta Vigo.
Midtbanespilleren fik ikke meget spilletid i sidste sæson, hvor han også døjede med skader, og nu åbner Celta Vigos sportsdirektør, Felipe Minambres, for at finde en ny klub til danskeren.
Det siger han til lokalmediet Atlantico.
- Det er muligt. Der er et marked, og vi må se, om vi vil udleje, sælge eller sælge med mulighed for at hente ham tilbage, siger sportsdirektøren.
- Der er ikke plads til alle på den centrale midtbane.
23-årige Mathias Jensen spillede seks La Liga-kampe for Celta Vigo i sidste sæson.


Celta Vigo
La Liga

































