Celtic leverede tirsdag en negativ overraskelse i Champions League.
Over to kampe lykkedes det ikke at score mod Kairat Almaty fra Kasakhstan, og til sidst endte det med et nederlag i straffesparkskonkurrence.
Dermed må Celtic nøjes med Europa League, mens Kairat Almaty for første gang i klubbens historie skal spille Champions League.
Efter kampen lagde Celtic-anfører Callum McGregor sig fladt ned i et interview med BBC:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi fortjente ikke at kvalificere os.
- Vi er nødt til at samle os igen, vi ved, at vi også har en stor kamp på søndag (mod Rangers, red.).
- Det er virkelig en hård en for klubben generelt, både økonomisk og på alle andre måder. Vi har stadig brug for hjælp, vi har stadig brug for forstærkning, og forhåbentlig kan klubben sørge for det, udtalte McGregor.
Du kan se straffesparkskonkurrencen i videoen til artiklen.


Celtic
Kairat Almaty
CL-kval



































