Celtic-angriberen Patryk Klimala rykker til MLS, nærmere bestemt New York Red Bulls.
Den 22-årige polske angriber er blevet købt fri af kontrakten med Celtic og får en fireårig aftale i New York Red Bulls.
- Både på klub- og landsholdsniveau har han vist, at han har et stort potentiale. Han er stærk på bolden, som er meget vigtigt i vores spillestil, og han har gode instinkter foran mål. Hans bevægelser og evner foran mål giver holdet endnu et våben, siger cheftræner Gerhard Struber.
Patryk Klimala kom til Celtic i januar 2020 og har siden scoret tre mål i 28 kampe for klubben.
Efter hans skifte til Celtic var han ude og sige, at FC København havde budt på ham, men den historie skød klubben ned.


Celtic
New York Red Bulls
Premiership
Major League Soccer
































