



FC Midtjylland satte Celtic til vægs med 3-1, da skotterne besøgte MCH Arena.
Mike Tullbergs tropper leverede syv magiske minutter, hvor de kom på tavlen hele tre gange.
Martin O'Neill, den midlertidige Celtic-træner, var af gode grunde skuffet efter opgøret.
- Det var en hård aften, der er ingen tvivl om det. Vi var med i kampen i en halv time, så indkasserede vi to mål inden for et minut eller halvandet, og så glider kampen meget, meget hurtigt væk fra os. De scorer et tredje mål på syv minutter, og så er vejen tilbage lang, fortæller Martin O'Neill ifølge The Celtic Way.
Samtidig roste cheftræneren midtjyderne, som havde en vis kendskab til ulvene inden kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når det kommer til europæisk fodbold, er de et virkelig stærkt hold, der er ingen tvivl om det. De er stærke, fysisk rigtig, rigtig stærke. Det vidste jeg i forvejen, fordi jeg havde set dem for et par uger siden. Det var lidt skuffende, men jeg synes, vi viste karakter i anden halvleg.
Midtjyderne topper dermed stadig Europa League med nu 12 point og har kurs mod de afgørende kampe i foråret.
I næste europæisk opgave venter Roma.

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA
Hattrick | Afsnit 138Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.
Læs mere
FC Midtjylland
Celtic
Europa League

































