
I Skotland skulle den første finalist i den skotske pokalturnering findes.
Det var ellers noget, der lignede en drømmefinale, eftersom de to mest vindende i pokalturneringen samt ærkerivalerne fra Rangers og Celtic stod over for hinanden på Hampden Park.
Startfløjtet til braget mellem de to mandskabet måtte dog lade sig vente på sig et par minutter, efter begge fangrupper fyrede en masse pyroteknik af.
Da kampen så fik lov til at komme i gang, var intensiteten ikke til at tage fejl af i første halvleg, hvor Celtic tog teten.
Men opgøret skulle hen til 42. minut, før den ene del af stadion kunne bryde ud i jubel.
Artiklen fortsætter efter billedet

Daizen Maeda opsnappede en løs bold, efter danske Matt O'Riley blev nedlagt. Japaneren sendte herefter et indlæg lige ind i panden på portugisiske Jota fra tæt afstand til målet.
1-0 til Celtic, og så havde de, hvad de skulle bruge.
I anden halvleg forsøgte Rangers at presse langt mere på, men det blev en kamp, hvor Celtic på krigerisk manér forsvarede sig.
Rangers' anfører, James Tavernier var tæt på med under en halv time igen at skabe balance i regnskabet, men hans afslutning røg forbi stolpen.
Presset fortsatte, men det blev aldrig til en udligning.
Celtic vandt med 1-0 over ærkerivalerne, og bookede dermed billetten til finalen.

Rangers
Celtic
Scottish Cup



































