2025-02-18 22:56:55

Celtics drøm knust: Bayern slog til i overtiden

Bayern München var i store problemer mod Celtic, men til allersidst kom den tyske forløsning, efter Kasper Schmeichel ellers havde leveret en kæmpe redning. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - anden 1/16-finale

FT

BMU

1 - 1

CEL

63'
01
Nicolas-Gerrit Kühn
Mål
90'
11
Alphonso Davies
Mål

Det lignede en formssag for Bayern München, som tirsdag aften skulle forsøge at spille sig videre til ottendedelsfinalerne i Champions League.

Den tyske storklub fik besøg af Celtic, som man for en uge siden havde besejret 2-1 i Glasgow.

Men så let blev det slet, slet ikke. Celtic bød Bayern op til dans.

Første halvleg endte målløst, men begge hold kunne sagtens have scoret. Harry Kane ramte blandt andet overliggeren, mens de skotske gæster havde en stor dobbelt chance.

I anden halvleg kom Bayern som skudt ud af en kanon, og der gik ikke mere end halvandet minut, før de burde være kommet foran.

Men det kom de ikke takket være Kasper Schmeichel i Celtic-målet. Den danske landsholdskeeper blev den store i en direkte duel med Leon Goretzka.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Celtics drøm knust: Bayern slog til i overtiden
Foto: Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix

Et kvarters tid senere slog Celtic til i den anden ende, og det gjorde de takket være sjusket forsvarsspil fra tyskerne.

Josip Stanisic lavede en dårlig aflevering, og umiddelbart efter lavede Kim Min-jae en endnu dårligere tackling.

Derfor fik Nicolas-Gerrit Kühn en helt fri chance, og tyskeren svigtede ikke. Han gjorde det onde ved sine landsmænd, og dermed var der balance i det samlede regnskab.  

Bayern, som havde skiftet Harry Kane ud i pausen, pressede på efter chokscoringen, men manglende skarphed og gode redninger fra Schmeichel gjorde, at det fortsat stod 1-0 til Celtic, da stadionuret rundede de 90 minutter. 

Men alligevel gik den ikke helt. Til allersidst fik Bayern München scoret. 

Schmeichel leverede ellers en kæmpe redning, men Alphonso Davies fik efterfølgende kæmpet bolden i mål, og så blev Celtics hjerter knuste. 

Kampen sluttede 1-1, men Bayern München vandt samlet og er nu klar til ottendedelsfinalerne. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - anden 1/16-finale

FT

BMU

1 - 1

CEL

63'
01
Nicolas-Gerrit Kühn
Mål
90'
11
Alphonso Davies
Mål
Annonce

19 kommentarer

Se kommentarer
Annonce