

I England bliver der spillet masser af fodbold mellem jul og nytår.
Mandag var der fuld plade i Championship, hvor alle rækkens 24 mandskaber var i aktion, og flere danskere var på banen til årets sidste kampe.
Flest med rødbedefarvet pas var i aktion i Norwichs hjemmekamp mod Watford. Luka Kjerrumgaard startede i front for udeholdet, men blev skiftet ud i halvlegen til fordel for Vivaldo Semedo.
Pelle Mattsson og Oscar Schwartau startede for Norwich. Mathias Kvistgaarden kom ind til de sidste ti minutter, hvor Watford stjal sejren helt til sidst på en scoring af Kjerrumgaard-afløseren Semedo.
Preston havde også to danskere med fra start i målmand Daniel Iversen, der stod en fin kamp, men måtte lade sig passere to gange mod Wrexham, der vandt 2-1, og Mads Frøkjær, der også markerede sig fint med flere gode aktioner.
Artiklen fortsætter efter billedet

Henrik Pedersen er på en næste umulig opgave i spidsen for Sheffield Wednesday, der sled et point hjem mod Blackburn. Der er dog lang vej fra -7 point op til Norwichs 21 point på næstsidstepladsen.
Elias Jelert gjorde comeback for Southampton efter to måneders skadespause, mens Nicolai Madsen spillede 83 minutter for QPR.
Portsmouth tog en dramatisk sejr, da Charlton udlignede i 96. minut, inden Min-Hyeok Yang scorede sejrsmålet for Portsmouth i otte minutters tillægstid.
Du kan se stillingen i Championship lige her.

Oxford
Blackburn
West Bromwich
Norwich
Swansea
Queens Park Rangers
Stoke
Leicester
Bristol City
Portsmouth
Southampton
Middlesbrough
Hull
Coventry
Watford
Ipswich
Millwall
Derby
Preston
Charlton
Sheffield United
Sheffield Wednesday
Wrexham
Championship

























