Portsmouth har hentet Ryan Kavuma-McQueen på en lejeaftale fra Chelsea.
Det bekræfter Championship-klubben fredag, hvor det fremgår, at den 17-årige offensivspiller skifter klub resten af sæsonen.
Kavuma-McQueen er et produkt af Chelseas ungdomsakademi og har i den seneste sæson markeret sig med stærke præstationer på klubbens ungdomshold.
Den unge englænder fik sin førsteholdsdebut for Chelsea i sidste sæsons 7-0-sejr over Port Vale i FA Cuppen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Cheftræner i Portsmouth John Mousinho ser frem til at få Kavuma-McQueen på banen.
- Ryan er en meget talentfuld ung spiller med masser af potentiale, og vi er meget glade for at have ham hos Pompey i denne sæson, siger John Mousinho til klubbens hjemmeside.
- Han er hurtig, direkte og kan spille begge fløje. Han er en spiller, der er meget højt anset både af os og af Chelsea.
Inden skiftet nåede Kavuma-McQueen også at være med Chelseas førstehold i optakten til denne sæson. Han stod blandt andet for en assist i 6-4-sejren over Western Sydney Wanderers.

Chelsea
Portsmouth



































