Efter at have spillet begge kampe for Danmarks U19-landshold i oktober med mål til følge i begge kom det som lidt af et chok, da FC Københavns Amin Chiakha meddelte, at han fremover ville repræsentere Algeriet.
Torsdag kom det så frem, at den bare 18-årige angriber var udtaget til A-landsholdet for den nordafrikanske nation.
Det fejrede han ved at kommer ind for FC København i Conference League mod Istanbul Basaksehir og med to mål sørge for, at københavnerne trods alt fik 2-2 med fra opgøret.
Efterfølgende var Chiakha til rådighed for pressen, og her gik snakken blandt andet på det nylige landsholdsskifte, hvilket Bold spurgte ham ind til.
- Man kan ikke gøre alle glade jo. Hvis jeg havde valgt det danske, så havde folk i Algeriet været kede af det.
- Det er en beslutning, jeg har truffet af sportslige årsager, fordi jeg har set mig i den plan, de har lagt for mig. Både for nu, men også når jeg kigger frem mod en kvalifikation til VM om to år.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er selvfølgelig ked af, at jeg siger farvel til DBU, fordi jeg har brugt meget tid der og har virkelig nydt den tid, de har brugt på mig og de mennesker, der har været omkring mig.
- Så det er ærgerligt at sige farvel, men det er et nyt kapitel, jeg starter nu.
Føler du, at vejen til A-landsholdet i Algeriet er nemmere end her (Danmark, red.)?
- Det er lidt mere, når jeg kigger på positionen. Det algeriske landshold har rigtig mange dygtige spillere, men lige på min position mangler de. De har én, der er rigtig dygtig, men han er 32 år gammel.
- Når jeg ser mig selv i deres plan, kan jeg se mig selv længere frem, ikke fordi jeg aldrig ville kunne blive god nok til Danmark, for det synes jeg selv, jeg ville blive, men jeg vil gerne spille A-landsholdsfodbold, og de har lagt den bedste plan for mig, lyder det fra FCK-talentet.
Angriberen, som 18-årige Amin Chiakha refererer til, er Baghdad Bounedjah, som har scoret 30 mål i 72 landskampe for Algeriet.
Udover ham råder Algeriet også over spillere som Riyad Mahrez, Said Benrahma og Ramy Bensebaini.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


FC København
Danmark
Algeriet
African Nations Kvalifikation






































