





Skuffelsen stod malet i ansigtet på Elias Achouri efter tirsdagens ydmygelse i London.
Et 0-4-nederlag til Tottenham gjorde ondt på FC København-stjernen, men det var hurtigt tydeligt, at det ikke bare handlede om nederlaget i sig selv.
Da han efterfølgende stillede op til interview med Bold og resten af den skrevne presse, pakkede han således ikke tingene ind.
- Jeg ved ikke, om vi virkelig troede på, at vi kunne opnå noget i dag. Det er det, der er pointen. Hvis du på forhånd ikke tror på det mod et stort hold, så starter du allerede kampen i minus.
- Så har de en stor fordel fra start, og hvis du har det mindset inden kampen, så bør du slet ikke spille den. Jeg tror, det var det, der skete i dag, forklarede tuneseren, inden han blev spurgt, hvad der fik ham til at sige det.
- Jeg ved ikke, om jeg bare snakker bullshit nu. Måske har jeg sagt for meget, men det var i hvert fald min følelse på banen. Jeg følte aldrig, at vi virkelig prøvede, men jeg tror, jeg skal stoppe med at snakke nu.
Artiklen fortsætter efter billedet

Forinden var Elias Achouri ganske klar i mælet om, at tirsdagens præstation var langt under FCK-standarder.
- Det er tid til, at vi kigger os selv i spejlet og siger til os selv, at vi skal gøre det meget, meget bedre.
- Vi gjorde vores bedste, og jeg tror ikke, at der var nogen, der ikke dårlige intentioner i dag. Men det var skidt af os, og for præstationen siger jeg undskyld. Vi fik igen fantastisk støtte fra fansene på en stor aften, men vi er kede af det på deres vegne, på klubbens vegne og på vores egne vegne.
- Nu skal vi rejse os og anerkende, at vi skal gøre det meget bedre, fastslog Achouri.
FC København har mulighed for at få en smule oprejsning søndag, når de gæster Vejle Boldklub i Superligaen i den sidste kamp inden landsholdspausen.

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA
Hattrick | Afsnit 138Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.
Læs mere
FC København
Champions League







































