




Brøndby IF tabte søndag eftermiddag med hele 1-4 i Parken i lokalderbyet med FC København i 3F Superligaens fjerde runde.
Præstationen revsede Brøndby-keeper, Mads Hermansen, efter kampen, da han fandt den pinlig og skamfuld.
- Det var pinligt og skamfuldt. Det var så ringe, som noget kan være, sagde Hermansen efter kampen til Viaplay og fortsatte uden at lægge fingre imellem.
- Jeg synes, at vores mentalitet, den var helt hen i vejret. De mål vi gav væk, det var bare halvhjertet, og det kan vi simpelthen ikke byde nogen, når vi kommer herind og skal spille.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi skal hjem og kigge os selv i spejlet, det er helt sikkert.
Se interviewet med Mads Hermansen øverst i artiklen.