International -Chris Brunt stopper på det nordirske landshold
2018-08-21 15:02:49
Foto: Getty Images

Chris Brunt stopper på det nordirske landshold

West Bromwich-spilleren Chris Brunt har besluttet sig for at indstille landsholdskarrieren i en alder af 33.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Chris Brunt fik debut for det nordirske landshold tilbage i 2004, og siden dengang er det blevet til 65 kampe for hjemlandet, som nu ikke længere får fornøjelsen af kantspilleren.

Den 33-årige West Bromwich-spiller har således besluttet at indstille landsholdskarrieren med øjeblikkelig virkning.

I løbet af de 65 landskampe blev det til tre scoringer.

Han var med til at kvalificere Nordirland til EM i 2016, men på grund af en korsbåndsskade kom han ikke til at spille under slutrunden.

Han og holdkammeraterne var tæt på at kvalificere sig til VM i sommer, men blev slået af Schweiz i playoff-kampene i november sidste år.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce