Premier League -Christian Eriksen strålede i Tottenham-triumf
2018-04-07 17:55:28
Foto: Getty Images

Christian Eriksen strålede i Tottenham-triumf

Christian Eriksen scorede to mål, da Tottenham lørdag slog Stoke med 2-1 i Premier League. Burnley slog Watford 2-1, mens West Bromwich og Swansea spillede 1-1.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 33. runde

FT

STK

1 - 2

TOT

52'
01
Christian Eriksen
Mål
57'
11
Mame Biram Diouf
Mål
63'
12
Harry Kane
Mål

Tottenham er godt på vej til at sikre sig en plads i næste sæsons Champions League, og lørdag skulle Christian Eriksen og holdkammeraterne forsøge at tage et nyt skridt mod den store turnering.

På udebane var holdet oppe imod Stoke, som kæmper en indædt kamp for at komme over nedrykningsstregen i den engelske liga. Danske Jakob Haugaard var på bænken for hjemmeholdet.

Og Stoke startede opgøret rigtig fint. Efter 18 minutter sendte Erik Pieters en bold i feltet, hvor Mame Diouf dog formåede at sende en stor chance langt over mål.

Seks minutter senere var der ballade i den anden ende. Dele Alli sendte Heung-min Son af sted med bolden, og sydkoreaneren var helt alene med Jack Butland i Stoke-målet, men keeperen kom godt ud og blokerede.

Ingen af holdene formåede at få hul på bylden før pausen. Christian Eriksen havde en enkelt mulighed på frispark, men han sendte den over mål.

I anden halvleg kom Eriksen dog hurtigt i hovedrollen.

Efter 52 minutter blev Dele Alli sendt af sted i dybden, og selvom han havde Harry Kane med på midten, var han tålmodig og tog bolden hele vejen til baglinjen, hvor han stoppede op og spillede den skråt tilbage til Christian Eriksen, som scorede stensikkert.

Fem minutter senere kom Stoke imidlertid tilbage. Xherdan Shaqiri sendte bolden dybt til Mame Diouf. Hugo Lloris kom ud af sit mål og forsøgte at sparke væk, men Diouf blokerede og sparkede derefter bolden i et tomt mål.

Efter 63 minutter var Eriksen igen i fokus. Danskeren sendte et frispark i feltet, og bolden fik lov at sejle hele vejen i mål, selvom det ved første øjekast lignede, at Harry Kane fik ram på den - og så stod den 2-1.

Stoke var efter 80 minutter tæt på at lave et nyt comeback i opgøret. Shaqiri forsøgte sig direkte på frispark og bankede bolden træværket.

Stoke kom ikke tilbage, og Tottenham scorede ikke yderligere. Dermed vandt Tottenham, som nu er 11 point foran Chelsea på femtepladsen.

Andetsteds leverede Burnley et lyncomeback mod Watford, som ellers havde bragt sig foran med 1-0 ved Roberto Pereyra efter 61 minutter. I det 71. minut udlignede sam Vokes, og to minutter senere scorede Jack Cork til 2-1, og så vandt Burnley.

Klubben er nu bare to point fra Arsenal på sjettepladsen, som kan give europæisk deltagelse. Arsenal har dog en kamp i hånden.

West Bromwich og Swansea spillede 1-1. Jay Rodriguez bragte West Bromwich foran, inden Tammy Abraham udlignede til 1-1. West Bromwich er fortsat sidst i Premier League.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 33. runde

FT

STK

1 - 2

TOT

52'
01
Christian Eriksen
Mål
57'
11
Mame Biram Diouf
Mål
63'
12
Harry Kane
Mål
Annonce

27 kommentarer

Se kommentarer
Annonce