2021-11-19 22:29:55

Christian R. med første kasse for Jong Ajax

Christian Rasmussen lavede fredag aften sit første mål for Jong Ajax i et målrigt 4-4-remis mod FC Volendam i den næstbedste hollandske række.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den danske offensivspiller Christian Rasmussen har sin daglige gang på Ajax' andethold.

Fredag aften startede han inde på højrekanten for Jong Ajax, da de tog imod topholdet FC Volendam.

Det blev et målrigt opgør mellem de to mandskaber, og 18-årige Rasmussen scorede til 3-1 for Jong Ajax allerede efter 17 minutters spil.

Selvom de unge talenter gik til pause med en imponerende 4-1-føring, så endte det hele alligevel med et 4-4-resultat, efter FC Volendam lavede to kasser i de sidste minutter af opgøret.

Kampen var Christian Rasmussens 13. optræden for Jong Ajax i denne sæson, og målet var hans første for storklubbens andethold.

Victor Jensen var ikke i truppen.


 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0