1. Division -Christian Sørensen skriver med Fredericia
2017-02-13 11:36:09
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Christian Sørensen skriver med Fredericia

Den tidligere OB- og Silkeborg-spiller Christian Sørensen har skrevet kontrakt med FC Fredericia frem til sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Midtbanespilleren Christian Sørensen, som har en fortid i blandt andet OB- og Silkeborg, har den seneste uges tid trænet med hos FC Fredericia, og parterne er nu blevet enige om en kontrakt, som gælder frem til sommer.

- Jeg er rigtig glad for, at det er kommet på plads. Jeg har trænet med og har fået et rigtig godt indtryk af klubben, så det var ikke svært for os at blive enige, siger Sørensen til bold.dk.

- Vi har skrevet en kort kontrakt frem til sommer, så vi lige kan se hinanden an og se, hvor vi står til sommer. Jeg kunne sagtens se mig selv forlænge aftalen, hvis det går godt i foråret, men det passer både klubben og mig godt i første omgang at lave en kort aftale.

Christian Sørensen tror på, at klubben går et stærkt forår i møde i den tætte 1. division.

- Jeg har fulgt rækken, mens jeg var i Island, og det er jo en række, hvor alle slår alle på kryds og tværs. Jeg er meget imponeret over niveauet til træning og i spillertruppen, så jeg tror virkelig på, at vi kan hente mange point i foråret.

- Vi har en stærk keeper og en god defensiv og rigtig mange spændende offensiv-spillere, blandt andet med Morten Bech, som jeg selv har spillet sammen med og som ved, hvordan man scorer mål i 1. division. Det bliver rigtig spændende, og jeg glæder mig til at komme i gang.

24-årige Sørensen spillede i efteråret for islandske Trottur.

mikkel@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce