Missionen var klar for Manchester City 1. januar, da turen gik til Sunderland og Stadium of Light.
De velspillende oprykkere skulle besejres for at holde snor i Arsenal, som i tirsdags gjorde mesterskabskampen i Premier League til et two horse race ved at slå Aston Villa på tredjepladsen eftertrykkeligt med 4-1.
Ikke desto mindre var det en svær opgave for Pep Guardiolas tropper, eftersom The Black Cats fortsat ikke havde lidt nederlag i egen hule siden sæsonstart.
Gæsterne troede kortvarigt, at de havde fået hul på bylden, men Bernardo Silvas hæl var offside på det mål, portugiseren scorede, og stillingen forblev 0-0.
Generelt var City ganske pressede i første halvleg, hvor det kun blev til to afslutninger, mens Sunderland kom til flere chancer.
Den største af slagsen faldt kort før pausen ved Trai Hume, men nordireren måtte se sit hovedstød svæve over mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter pausen fik City bedre fat, og Sunderland blev i større stil presset i bund.
Rodri fik sine første minutter i to måneder, men Sunderland bed også fra sig med chancer til blandt andre Eliezer Mayenda, som Gianluigi Donnarumma måtte hive en stor redning frem for at holde ude af nettet.
Gradvist overtog Manchester City dog initiativet, og der skulle afvises i stor stil for at få noget ud af opgøret.
Det formåede Sunderland trods store chancer til Jeremy Doku og en offensivt vikarierende Josko Gvardiol, og Sunderland slap fra opgøret med 0-0 og et point, mens Arsenal starter 2026 med et fire point stort forspring præcis halvvejs i Premier League-sæsonen.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mereGør Premier League endnu sjovere!
Tror du, du har styr på stjerner, start 11'ere og styrkeforhold i Premier League? I Premier Manager sammensætter du dit eget managerhold, dyster mod venner og får noget på spil i hver eneste kamp – også de kedelige, du normalt bare har kørende i baggrunden.
Vælg dine spillere, ram plet og vind håneretten over venner og kollegaer i Premier Manager. Spillet starter 16. januar 2026 – sæt dit gratis hold i dag.
Med Bold+ får du eksperttips til hver runde fra Andreas Vidførle og Klubhuset.

Manchester City
Sunderland
Premier League





























