Valgflæsk er ikke kun et begreb, der gør sig gældende i dansk politik.
Der bliver i høj grad også lovet til højre og venstre i kampen om at sikre sig præsidentposten i Real Madrid.
Florentino Perez bliver udfordret af Enrique Riquelme, og sidstnævnte udtalte onsdag aften, at han vil arbejde på at hente Erling Braut Haaland til klubben.
Faktisk skulle nordmanden have en frikøbsklausul og vil gerne skifte til den spanske storklub.
Torsdag er Manchester City ude at afvise den historie.
Artiklen fortsætter efter billedet

- De historier, der er kommet frem fra Spanien om Erling Haalands fremtid, er ikke sande.
- Der er ingen mulighed for, at det sker, og der findes ingen kontraktklausul, som gør det muligt.
- Vi overvejer juridiske skridt på grund af brugen af vores spillers image i denne sammenhæng, siger en talsperson fra Manchester City ifølge The Athletic.
Også Erling Haalands bagland har reageret på historien. Læs deres udtalelser her.

Superliga-program: AGF åbner mod Brøndby
Hattrick | Afsnit 94Superligaens kampprogram er kommet, og sæsonen bliver sparket i gang med et kæmpe opgør for de forsvarende mestre fra AGF.
Læs mere
Manchester City
Real Madrid
Premier League
La Liga































