Club Brugge skal have nyt stadion.
Det skriver belgiske HLN.
Det nye stadion skal efter planen stå klar i 2029 og får plads til 40.116 tilskuere.
Projektet ventes at koste omkring 200 millioner euro, svarende til cirka 1,5 milliarder danske kroner.
Selve byggeriet forventes at tage omkring to et halvt år.
- Det kan ikke gøres hurtigere, og det er heller ikke ønskeligt, siger Club Brugges formand Bart Verhaeghe til HLN.
Tilskuerne kommer samtidig til at sidde tættere på banen, mens stadionet får et såkaldt 'svævende tag', som skal sikre et godt udsyn fra tribunerne.
Indtil det nye stadion står klar, fortsætter Club Brugge med at spille på Jan Breydelstadion, der blev indviet i 1975 og har plads til 29.062 tilskuere.


Club Brugge




























