FC Nordsjælland hentede i 2024 talentet Leonel Eklund fra Malmö FF, men nu kan den unge angriber allerede være på vej videre i karrieren.
Ifølge Bold har Club Brugge haft øjnene rettet mod Eklund i længere tid.
Som Bold forstår det, kræver FC Nordsjælland en betydelig transfersum for den unge svensker, der endnu ikke har fået debut på klubbens førstehold.
FC Nordsjælland forlanger, som Bold forstår det, på den gode side af 3 millioner euro, hvilket svarer til 22,5 millioner kroner, for Eklund.
Artiklen fortsætter efter billedet

Selv om FC Nordsjælland kræver mange penge for den unge svensker, så har Club Brugge tidligere vist, at de er villige til betale store summer for unge spillere.
I 2021 købte belgierne den dengang 16-årige Antonio Nusa fra Stabæk for 5,7 millioner euro, svarende til omkring 42 millioner kroner.
Leonel Eklund forlængede i 2025 kontrakten med FC Nordsjælland, og aftalen løber frem til 2028.
Eklund er, ifølge Transfermarkt, noteret for 14 svenske U-landskampe.


FC Nordsjælland
Club Brugge

































